Info om Ka-net:

Tilmelding

Ka-net er internet via hybridfiber. En forudsætning for at kunne få Ka-net installeret, er at der allerede i forvejen er en fællesantenne installation i din ejendom.

Installationsprisen for internet udgør: 0 kr.

Forefindes datastik på adressen, kan udstyret afhentes på kontoret



Mere detaljeret information kan du finde i
tilmeldingsblanketten, som findes ved klik her.


Hastigheder og priser 2023

 75/15 Mbit=224 kr. pr. md.
 150/20 Mbit=274 kr. pr. md.
 250/30 Mbit=324 kr. pr. md.
 350/40 Mbit=374 kr. pr. md.


Nye produkter i opgraderede områder*

 600/200 Mbit=304 kr. pr. md.
 1200/300 Mbit=344 kr. pr. md.


Bemærk, at du kan risikere at opleve en lavere hastighed, hvis du måler hastigheden gennem din trådløse forbindelse. Derfor skal du altid måle din hastighed, hvor du forbinder din computer med et kabel til routeren, for at få den rigtige hastighed.




*Er du i tvivl om dit område er opgraderet, så kontakt kontoret eller tryk på knappen herunder for at tjekke om dit område er opgraderet.





Strong Wi-Fi - Priser og tilgængelighed

Som medlem hos Kalundborgegnens Antennelaug kan man for kun 20 kr. pr. måned pr. enhed leje vores Strong Wi-Fi enheder. Har man en 150/20, 250/30, 350/40, 600/200 eller 1200/300 Mbit internetforbindelse vil den ene Strong Wi-Fi enhed koste 0 kr. ved leje af min. 2 enheder. Der kan lejes op til 6 enheder i alt. Strong Wi-Fi kan hentes på kontoret Stejlhøj 23, 4400 Kalundborg. Alle Strong enheder skal leveres tilbage hvis internettet fra Kalundborgegnens Antennelaug opsiges.



Forbrug

Hvis vi i sjældne tilfælde registrerer et unormalt højt forbrug på adressen, kontaktes medlemmet, så vi sammen kan opklare den pludselige forbrugsændring. Typisk er der tale om en fejl eller en inficeret enhed af en art. Kan vi ikke få kontakt med det enkelte medlem i denne forbindelse, kan vi være nødsaget til at skrue midlertidigt ned for hastigheden på internettet.

Hold øje med dit forbrug
På vores selvbetjeningsportal kan du også selv holde øje med dit forbrug.
Adressen er mit.ka-net.dk under punktet Internet.

Netneutralitet

Trafikken
Hos Kalundborgegnens Antennelaug bliver der ikke skelnet imellem de forskellige tjenester vores medlemmer bruger deres internetforbindelse til. Vi sænker eller hæver derfor ikke hastigheden på visse tjenester frem for andre. Der vil dog blive blokeret for adgang til hjemmesider hvis det er pålagt af en Dansk domstol, eller hvis vores sikkerhedspakke til en sårbarhed. Hvis du har IP-telefoni via Evercall sørger vi selvfølgelig for at denne bliver prioriteret i en sådan grad at kvaliteten kan opretholdes.

Hastigheden
En internetforbindelse hos Kalundborgegnens Antennelaug vil altid være lidt højere end det vores medlemmer betaler, dette gør vi for at sikre at vores medlemmer ser den hastighed de betaler for når de laver en hastighedstest, med en computer forbundet direkte til vores kabelrouter med et netværkskabel.

Hvis man sidder bag en trådløs forbindelse via Wi-Fi vil hastigheden kunne svinge op og ned grundet de omgivelser routeren eller det trådløse udstyr er placeret i.

TV med YouSee Boks
Hvis man ser flow TV via sin YouSee boks vil signalet ikke blive påvirket af anden aktivitet på internettet. Hvis man tilgår arkiv tjenester, streamer eller ser indhold som er optaget gennem boksen, vil internetforbindelsen blive brugt og i dette tilfælde kan TV signalet blive af en smule lavere kvalitet ved anden aktivitet på internettet, f.eks. hvis der hentes store filer eller streames fra andre enheder.



Aftalevilkår

Tilslutningen tildeles IP-adresser dynamisk. Disse er offentlige, udbyder uafhængige, IP-adresser. Fast IP-adresse kan tilvælges. Medlemmet får udleveret en kabelrouter med mulighed for trådløst netværk. Ønskes egen router tilsluttet, skal kabelrouter konfigureres til bridge-mode. Dette kan ske i selvbetjeningsportalen eller ved henvendelse til kontoret. Konfiguration af egen trådløs router skal foretages af bruger selv. Bruger er til enhver tid forpligtet til at beskytte sit net mod uautoriseret brug fra tredje part. Foreningen er berettiget til at afbryde forbindelsen til internettet hvis dette misligholdes, f.eks. ved manglende betaling, spredning af virus og spam-mails, opsætning af servere og lign. Der kan ikke tilkøbes yderligere IP-adresser. Hastighederne på internettet er ikke garanteret, da der er tale om delt båndbredde. Der kan i ekstreme belastningsperioder forekomme hastighedsnedsættelse. På selvbetjeningsportalen mit.ka-net.dk, kan du gratis bestille op til 5 e-mail adresser. Der gøres opmærksom på at e-mail adresser ophører sammen med internetabonnementet.
På hjemmesiden
www.ka-net.dk kan du også finde oplysninger vedr. opsætning af e-mail adresser, samt vigtige oplysninger om installation af modemmet.

Se hele dokumentet med aftalevilkår her.


Webmail
Hastighedstest

Kan kun benyttes fra din
Ka-net forbindelse.

Driftstatus
Fjernsupport
  • Windows
  • Mac OS
  • App til Android
  • App til iOS
  • Kalundborgegnens Antennelaug   Din IP: 3.239.129.52